Menu Luk

Dannelse til begrebssikkerhed er et must i uddannelsen – samt Dion Sommer om at resiliens er noget helt andet end robusthed

Dion Sommer lægger ikke fingrene imellem i første kapitel af den nye bog ”Resiliens – Fra robusthed til en dynamisk forståelse”:

”Sund skepsis og kritisk sans er absolut professionelle nødvendigheder. Især når resiliens sælges ’som elastik i metermål’. Altså at resiliens efter behag kan strækkes til at omfatte og være usandsynligt mange ting. Så bliver begrebet meningsløst. Derfor er ‘dannelse til begrebssikkerhed’ også et must i uddannelsen af den professionelle pædagog, lærer, socialarbejder og psykolog” (Sommer 2022, s. 33).

Han påpeger, at vores forståelse af begreber har betydning for den faglige praksis, som professionelle og studerende skal virke i. Klare begrebsdefinitioner kan være et fagligt fundament, mens manglende begrebssikkerhed får uheldige konsekvenser:

”Sløset omgang med begreber hører ikke hjemme i nogen professionsuddannelse; og heller ikke i praksis hos den færdiguddannede jordemoder, sundhedsplejerske, børnelæge, pædagog, lærer eller nogen anden professionel. Ej heller i det tværprofessionelle team. For ‘det, du og vi forstår’ bliver til ‘det, du og vi gør’ – og det er direkte begrebspåvirket” (Sommer 2022, s. 20).

”Hvordan kan vi fx arbejde med at styrke resiliensen i daginstitutionen og skolen, hvis den ene professionelle mener, at det handler om at styrke barnets karakteregenskaber og livsduelighed, mens den anden mener, at man skal prioritere at styrke skolens og klassens fællesskaber og samarbejdet med forældrene?” (Sommer 2022, s. 33).

Noget af det, som Dion Sommer skriver om, handler om den omfattende proces, det er at tage en uddannelse. Når man tager en uddannelse og er på vej ind i en profession, så er der meget, man skal lære – og undervisere, forskere og andre fagfolk er eksperterne på deres områder. Men der er et dilemma, for samtidig skal man som studerende også lære at være kritisk over for det, man lærer. Og det kan være ret svært, for der er meget, man skal sætte sig ind i og ’begribe’ – så hvordan skal man samtidig være kritisk? Og når det er svære begreber, så er man nok ofte tilbøjelig til at vælge en mere simpel forståelse.

Begreber former vores ‘blikke’ og er med til at bestemme, hvordan vi handler

Men Sommer insisterer på det kritiske blik, for det kan forebygge stereotype opfattelser og forældet begrebsdannelse. ”For en studerende på professionsuddannelserne og senere som udøvende bør et fagligkritisk og reflekterende mindset være obligatorisk. Det er netop det, som adskiller reproduktiv uddannelse fra kritisk dannelse” (Sommer 2022, s. 12).

Denne tænkning er central for hele bogserien ”Professionernes begreber” som Sommers nye bog indgår i, og i forordet skriver redaktørerne Peter Østergaard Andersen og Thomas Bestle:

”Faglige begreber spiller en central rolle i såvel professionernes uddannelsesbekendtgørelser som i deres praksis og er på denne vis med til at definere de enkelte professioners faglighed og selvforståelse.

Med begreberne organiserer, kategoriserer, analyserer og forklarer vi praksis. Begreber former vores ‘blikke’, idet de er med til at bestemme, hvad vi får øje på, hvad vi ikke ser – og hvordan vi handler. Derfor skal begreber omgås med omhu.

For i modsætning til mere enkle ord, som dagligsproget vrimler med, er faglige begreber komplekse og i vidt omfang defineret af den tid og kontekst, som de optræder i. Samtidig hviler de faglige begreber på forskellige teoretiske forståelser, hvor svaret på, hvordan begrebet skal forklares, i høj grad afhænger af, hvordan der spørges.

Det er målet, at bøgerne ikke blot skal forklare begreberne og deres teoretiske understrømme, men også pege på, hvordan begreberne – og ikke mindst forståelserne af dem – har betydning for den faglige praksis, som professionelle og studerende skal virke i” (Sommer 2022, s. 9-10).

Sommer berører flere måder, hvorpå man kan få en nuanceret forståelse for teorier, og de begreber, som teorierne ’består af’. Det kan handle om at man kan læse flere forskellige teorier og definitioner af det samme begreb. Man kan også kigge på operationaliseringer af begrebet; altså hvordan man vurderer/måler det. Operationaliseringen kan indebære, at der er udarbejdet en skala/et spørgeskema – det er nødvendigt, når man skal bevæge sig mellem teori og den virkelige verden. Skalaen kan indikere, hvad begrebet handler om, og det kan desuden være et værktøj til praksis.

Sommer fremhæver desuden det vigtige trin, som består i, om der er empiri, som kan forklare og understøtte begrebet. Data kan medvirke til at skærpe begrebet, og netop vekselvirkningen mellem empiri og begreber er frugtbart, for empirisk forskning kan ’teste’ teorierne, men uden teori kan selv de bedste resultater ikke forstås eller fortolkes (Sommer 2022, s. 75).

Resiliens er ikke robusthed – men ‘ordinary magic’ virker begge steder

I den sidste del af blogindlægget vil jeg kort beskrive Dion Sommers fremlæggelse af resiliens, som er en kritik af forståelsen af resiliens i Danmark i dag, der ifølge Sommer er en forældet forståelse. Indledningsvist beskriver han den internationale forskning over mere end 5 årtier i fire bølger og fastslår, at i den internationale forskning har resiliens aldrig været et synonym for robusthed. Derfor beskriver han en opdateret definition af resiliens baseret på international forskning. Denne forståelse tager ikke udgangspunkt i individet: “Skal vi bekæmpe depressioner, angst og skolevægring, handler det ikke om at opbygge individuel robusthed. Løsningen ligger i hele klassens resiliens” (Sommer 2022, s. 40).

Han folder resiliens-begrebet ud ved at bruge en beskrivelse fra Luthar m.fl. fra 2000 (Sommer 2022, s. 41):

”Ifølge den internationale forsknings forståelse af resiliens siden fjerde bølge er den:

  • dynamisk
  • betinget
  • skiftende gennem livsforløbets ændrede vilkår

Dermed kan man give en repræsentativ indkredsning af, hvad resiliens er, og hvad det ikke er:

Forestillinger om resiliens som noget absolut og globalt i modsætning til relativt eller betinget har ændret sig i årenes løb. I visse tidlige bøger og artikler blev de, som klarede sig godt på trods af mange risikofaktorer, betegnet som ‘usårlige’ […]. Dette var misvisende, fordi det indebar, at undgåelsen af risici var absolut og uforanderlig. Efterhånden som forskningen skred frem, blev det imidlertid klart, at positiv tilpasning på trods af udsathed for modgang indebærer en udviklingsmæssig progression, således at nye former for sårbarhed og/eller styrker ofte opstår som følge af ændrede livsvilkår.”

Sommer kommenterer på ovenstående beskrivelse: ”Lad mig fremhæve særligt vigtige pointer: 1) Resiliens er betegnelsen for børn, der klarer sig godt på trods af mange risikofaktorer. ‘Godt’ kan eksempelvis være, at de følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt er alderssvarende. 2) I den internationale forskning handler resiliens ikke om noget ‘absolut og globalt’. Dette står i modsætning til den forståelse, hvor resiliens forklares gennem stereotyper, som netop er både absolutte og globale, a la “hun er en rigtig mønsterbryder”; “han er virkelig robust”; “hun har ‘grit’”; “han udstråler karakterstyrke”. Disse stereotyper er absolutte, fordi de er binære: Du er enten 0 eller 1; om du har dem, kan besvares med ja eller nej. Det er også en global karakteristik, fordi det er egenskaber, du udviser på tværs af alle situationer. I modsætning hertil påpeger Luthar m.fl. (2000), at resiliens er ‘relativ eller betinget’. I dette ligger, at resiliens er del af en udviklingsproces, som kan skabe ny sårbarhed eller resiliens. At resiliens er ‘relativ’, betyder fx også, at hos et udsat barn i en klanstamme i Tunesien er resiliens ikke nødvendigvis det samme som hos et dansk barn, der møder alvorlig modgang i skolen eller i familien. Resiliens er derfor kulturbetinget. At resiliensen er ’betinget’, betyder også, at den kan ændre sig med alvorlige nye hændelser i livet. Man er altså ikke for én gang enten sårbar eller resilient” (Sommer 2022, s. 41-42).

Som et supplement har jeg nedenfor tilføjet et udklip på godt 4 minutter fra Brinkmanns Briks d. 27. april 2022, hvor Dion Sommer var gæst.

Jeg har plukket nogle citater ud, som kan skærpe vores forståelse af nogle af de centrale elementer; man kan med fordel notere sig forskelle mellem hhv. 1) resiliens, 2) almindelig udvikling og 3) robusthed.

 ”Man fandt, at nogle børn på trods af forfærdelige opvækstvilkår ikke udviklede psykopatologi (…) Det er jo ikke ligesom udvikling. Resiliens fordrer, at der er nogen, der har været udsat for meget alvorlige hændelser i deres liv, men på trods af det, overraskende, klarer sig langt bedre, end eksperter og andre kunne forvente.”

Her kan det være på sin plads med et forsøg på en afklaring. Sommer skelner altså mellem resiliens og ’almindelig’ udvikling. Der ligger en stor modgang forud for resiliens, mens udvikling er den proces, som alle går igennem i utallige variationer.

”Der findes ingen børn, der er født stålsatte. Det er en myte. Der vil altid være en eller anden beskyttende, hjælpende faktor i barnets omgivelser, hvis det barn har klaret sig på trods (…) Der har været nogle buffere rundt omkring i det forfærdelige miljø – der er en omsorgsfuld bedstemor, der har taget sig af det her barn eller der var en særlig lærer i folkeskolen.”

Ifølge Sommer findes robusthed altså ikke (som en indre medfødt ‘styrke’) , for uden beskyttende faktorer omkring sig, knækker barnet. Efter en voldsom belastning handler det om at genoprette den almindelige typiske udvikling i barndommen – og jo tidligere man gør det, desto større er chancen for at udvikle resiliens hos de børn. Sommer nævner begrebet ’ordinary magic’ fra Ann Masten, som handler om de beskyttende faktorer, som udgøres af individets samspil med omgivelserne i hverdagen.

Jeg vil mene, at denne ’ordinary magic’ er relevant både i forhold til resiliens og ved almindelig udvikling (uden forudgående belastning): Understøttende og fremmende ved almindelig udvikling, men afgørende for at udvikle resiliens.

Men hvad så med robusthed? Ordet bruges jo af mange, fx Per Schultz Jørgensen i bogen ’Robuste børn’ fra 2017 med undertitlen ’Giv dit bar ansvar, livsmod og tiltro til sig selv’. Ordet robusthed kan og må jo bruges som man vil i både hverdagsbetydning og faglige betydninger, men man bør være opmærksom på ikke at oversætte resiliens til robusthed. Og så vil jeg tilføje, at også robusthed bør ses i et samspil med omgivelserne og ikke bare i det enkelte individ. Og da robusthed ikke forudsætter forfærdelige forhold og meget alvorlige hændelser i barnets liv, så hører det til under ‘den almindelige’ udvikling.

Lyt evt. til Per Schultz Jørgensen, der fortæller om robusthed i denne podcast fra Morten Münster: Det handler om at ‘gå over broen’ til barnet; dvs. vise interesse, anerkendelse og nærhed. Mest muligt ’ordinary magic’ er vist det, som han opfordrer til.

Opsamling

Jeg har i dette blogindlæg præsenteret resiliens, som Dion Sommer ser begrebet, og jeg vil afslutte med at opsummere tre punkter: 1) Dannelse til begrebssikkerhed, 2) En definition af resiliens og 3) Begrebet robusthed.

Punkt 1: Den kritiske og reflekterede forståelse af et begreb kan man bruge, når man selv læser om begrebet, når man diskuterer det med fagfolk, og det kan som nævnt betyde noget for hvilke handlinger, man udfører.

Dette perspektiv er i tråd med denne blogs formål om at forholde sig kritisk konstruktivt til krop, psyke og sundhed m.v. og give nuanceringer på centrale begreber og se sagen fra en ny vinkel.

Punkt 2: For det første handler resiliens om at klare sig godt på trods af risikofaktorer og alvorlig modgang – i modsætning til udvikling, som ikke sker på baggrund af belastning og risiko (men som også gerne leder til ‘styrke’, ’robusthed’ e.l.). For det andet understreger definitionen, at resiliens opbygges i samspillet med det omgivende miljø og dermed er noget helt andet end en medfødt robusthed hos barnet.

Punkt 3: Robusthed er ikke en medfødt egenskab, men bør forstås som en del af den almindelige udvikling.

Der er dermed en lighed mellem resiliens og udvikling (og herunder robusthed) i den forstand, at det handler om beskyttende og opbyggende faktorer i barnets samspil med omgivelserne. Men robusthed forstås i andre sammenhænge som, at individet selv kan (evt. skal) tage ansvar for at styrke sig selv til at klare belastninger. Og det er noget helt andet end de ovenfor beskrevne elementer i både resiliens og robusthed, som afhænger af samspil. Ovenstående gennemgang skal derfor nuancere og udfordre den forståelse, at robusthed og resiliens stort set er det samme, og at de ligger i det enkelte individ og dermed kan blive det enkelte individs ansvar.

En allersidste nuancering handler om, at mennesker jo faktisk ER forskellige, og at nogle måske er mere ‘robuste’ end andre ‘fra fødslen’. Sommer berører kort dette i bogen ved at skrive om epigenetik, som kort sagt handler om, at gener kan tændes eller slukkes afhængigt af opvækstmiljøet – og at det endda kan overføres over flere generationer. Det er et særdeles spændende emne, som jeg ikke tog med her, men gerne vil komme tilbage til en anden gang.

Hjemmesiden for bogserien Professionernes begreber er: https://samfundslitteratur.dk/bogserie/professionernes-begreber, hvorfra man også kan finde beskrivelse af resiliens-bogen: https://samfundslitteratur.dk/bog/resiliens.

Se evt. også et tidligere blogindlæg om faglige begreber og bogen ‘Relationer’ fra bogserien om professionernes begreber:

Litteratur

Sommer, D. (2022). Resiliens – Fra robusthed til en dynamisk forståelse, Samfundslitteratur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.