Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny udgave af Den Nationale Sundhedsprofil – Danskernes sundhed. Den kaldes Midtvejsundersøgelsen 2023 og er en mindre undersøgelse, der bruger samme spørgeskema som den undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen gennemfører hvert fjerde år.
Rapporten fremlægger og diskuterer udvalgte væsentlige faktorer for trivsel, sygdom og tidlig død. Det er ifølge Sundhedsstyrelsen faktorer, der har stor betydning for folkesundheden i de kommende år og bør prioriteres, hvis folkesundheden skal forbedres til gavn for alle. Der er et særligt fokus på unge, hvor der er størst potentiale for forbedring af folkesundheden (Sundhedsstyrelsen (2024, s. 5):
- Rygning: Det er positivt, at flere aldrig har røget, og færre ryger dagligt. Det kan konstateres, at der fortsat er mange, der ryger. Vi er stadig langt fra ambitionerne om en røgfri fremtid.
- Alkohol: Danske unges forbrug og forbrugsmønster er stadig markant højere sammenlignet med unge i andre lande.
- Den mentale sundhed bliver stadig dårligere. Det gælder især de yngre aldersgrupper. Svær overvægt
- Andelen af borgere med svær overvægt fortsætter med at stige.
- Andelen, der lever op til WHO´s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er lav.
- Social ulighed: Der ses en systematisk skæv fordeling af risikofaktorer og trivsel. Der er en ophobning af risikofaktorer blandt borgere med kortere uddannelser og borgere uden for arbejdsmarkedet.
Udover at fremlægge data fra de besvarede spørgeskemaer har rapporten desuden for hvert emne en kort beskrivelse af hhv. udfordringer, anbefalinger og mulige indsatser. Det kan anbefales at læse denne relativt korte rapport (under 15 sider med tekst), fordi den giver viden om disse markante folkesundhedsfaktorer samt Sundhedsstyrelsens fortolkning, ’tænkning’ og anbefalinger ift. risikofaktorerne, som stort set alle danskere er i berøring med. Jeg vil afslutte dette afsnit med at nævne et par af anbefalingerne, som er yderst relevante for psykomotoriske terapeuter:
- ”At fællesskaber, der indebærer fysisk aktivitet, er positive og inkluderende for at støtte op om borgernes mentale sundhed og trivsel”
- ”Styrke mentalt sundhedsfremmende indsatser på dagtilbudsområdet, i grundskolen og på ungdomsuddannelser, som baserer sig på dokumenterede metoder med fokus på at inkludere alle i og omkring institutionen/skolen”
Måling af mental sundhed, stress og ensomhed
Rapporten viser altså, at det fortsat går den forkerte vej med danskernes mentale sundhed, og at kvinder oftere rapporterer om dårlig mental sundhed. Ved at kigge ned i de indsamlede data kan man se, at for alle aldersgrupper samlet er der 21,6 procent kvinder og 14,8 procent mænd, der scorer lavt på mental sundhed. Dertil kommer, at det er 36,3 procent kvinder og 26,6 procent mænd, der scorer højt på stressskalaen, samt 10,9 procent kvinder og 8,2 procent mænd, der ligger højt på ensomhedsskalaen. Altså henholdsvis 46, 36 og 33 procent højere forekomst af mental mistrivsel, stress og ensomhed hos kvinder end hos mænd.
Som nævnt ovenfor er det vigtig viden, men nu er vi kommet til den egentlige årsag til dette blogindlæg. I forhold til ovenstående data påpeger Svend Aage Madsen, Forskningsleder Rigshospitalet, psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed i et debatindlæg d. 18. feb. 2024 i Politiken, at det er paradoksalt, at mænd begår selvmord tre til fem gange så hyppigt som kvinder. At 75 procent af alle hjemløse er mænd. At fem gange så mange mænd lider af ludomani. At dobbelt så mange mænd har et alkoholmisbrug. At mænds dødelighed er dobbelt så stor ved at have en psykisk lidelse som kvinders. Dette, mener han, at der må ligge en del mistrivsel i.
Det skal nævnes, at Svend Aage Madsen i debatindlægget fremhæver, at han fuldt ud anerkender omfanget af kvindernes mistrivsel, som det vises i disse undersøgelser og på ingen måder vil lægge op til konkurrence mellem kønnene. Men ud over, at man skal tage resultaterne om kvinders mistrivsel dybt alvorligt, så mener han, at det tyder på, at man ikke bruger de bedst mulige redskaber til at finde mændenes og drengenes mistrivsel.
Dette uddyber han ved at påpege, hvordan man bruger spørgeskemaer (der er anerkendte og validerede) som metode til at undersøge både mental sundhed, stress og ensomhed:
- Ved undersøgelse af den mentale sundhed, er det bl.a. med spørgsmål og udsagn som: ”Har du følt dig rolig og afslappet?”, ”Har du følt dig trist til mode?”, ”Jeg har følt mig optimistisk i forhold til fremtiden”, ”Jeg har følt mig nyttig”, ”Jeg har følt mig afslappet” og ”Jeg har følt mig tæt på andre mennesker”.
- Når man spørger til stress bruges en skala, hvor det i 7 af 10 spørgsmål hedder: ”Har du følt …?”.
- Vedr. ensomhed spørger man: ”Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?”, ”Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?” og ”Hvor ofte føler du dig udenfor?”.
Svarene på disse og lignende spørgsmål giver ovennævnte resultater om danskernes sundhed. Altså at kvinder oftere har stress og lav mental sundhed, er ensomme samt – rapporteret i andre undersøgelser – oftere lider af angst og depression.
Svend Aage Madsen fremdrager i debatindlægget flere punkter vedr. det omtalte paradoks:
- Mænd har hyppigere en socialt grænseoverskridende adfærd, vrede og konflikter, misbrug, overtræning, hjemløshed, tilbagetrækning fra nære relationer, spilafhængighed, selvmord osv.
- Han spekulerer hvorvidt årsagen til paradokset i høj grad skyldes, at de metoder, der benyttes til at opspore mentale problemer, forudsætter sprog for tilstande, følelser og relationer. Han påpeger, at mistrivsel ofte bliver opdaget ved hjælp sproglige formuleringer om, hvordan man har det. Og det har kvinder generelt i langt større grad end mænd.
- Med henvisning til en Norstat-undersøgelse, som Forum for Mænds Sundhed fik gennemført i november 2023 giver Svend Aage Madsen et eksempel til at belyse den store betydning af de sproglige vendinger i spørgeskemaer. Når man spørger et repræsentativt udsnit af befolkningen: ”Har du følt, du har manglet energi?”, svarer 3 procent flere kvinder end mænd ”ja”. Spørger man derimod: ”Har du manglet energi?”, svarer 36 procent flere mænd end kvinder ”ja”.
- Med et andet eksempel viser Svend Aage Madsen, at det desuden har betydning, hvad man spørger om. Som vist i Den Nationale Sundhedsprofil svarer en tredjedel flere kvinder ”ja”, når de bliver spurgt, om de føler sig ensomme. Men spørger man direkte, om man har nogen at tale fortroligt med, så svarer tre gange så mange mænd som kvinder ”Aldrig”, og 40 procent flere mænd end kvinder siger, at de ”Sjældent” eller ”Aldrig” har nogen, de kan tale fortroligt med.
Svend Aage Madsen runder af med at sige, at mænd med psykiske problemer ofte er oversete, og at de alt for sjældent får hjælp. En vigtig årsag hertil er, at der er gode grunde til at tro, at de metoder og spørgsmål, man benytter i opsporingen måler forkert. Det kan give et stort mørketal af mænd i mistrivsel, som ikke opdages eller hjælpes. Svend Aage Madsen italesætter, at der derfor er et stort behov for at finde veje til tidligere og i langt større omfang at opdage mænds psykiske mistrivsel. Der må udvikles måder at spørge på, som også finder mændene i mental mistrivsel.
Afsluttende bemærkninger
Det er interessant, at et enkelt ord ser ud til at have så stor betydning. På den anden side har jeg selv arbejdet med både Perceived Stress Scale (PSS) og MAIA-spørgeskemaet (se evt. blogindlæg om det), og på trods af, at der er tale om validerede spørgeskemaer, så er det ikke fremmed for mig, at det kan være store fejlkilder forbundet med, hvordan folk forstår og svarer på spørgeskemaer.
Jeg tænker, at det er sundt med kritiske blikke på samfundsmæssige problematikker – og som her på målemetoder, som man ellers ikke ville tvivle på. Vi skal selvfølgelig fortsætte med at bruge sådanne værktøjer til forskning og i praksis, men også supplere ved at inddrage andre data samt udvikle måleredskaber og metoder.
Litteraturliste
Sundhedsstyrelsen (2024). Danskernes sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil. Midtvejsundersøgelsen 2023 – centrale udfordringer. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen-midtvejsundesoegelsen-2023.ashx