Menu Luk

Hvem er de mest stressede under COVID-19 pandemien?

I en ny artikel med data fra 26 lande rapporteres det, hvordan COVID-19 lockdown påvirker oplevelsen af stress (Kowal et al., 2020). Artiklen bygger på et stort internationalt samarbejde, hvor også to danske forskere har deltaget. Formålet var at undersøge oplevelsen af stress afhængig af alder, køn, ægteskabelig status, antal børn, kultur (dvs. individualisme vs. kollektivisme) samt antallet af personer, som en person opholder sig isoleret sammen med. Desuden var det målet at undersøge sammenhængen mellem stressniveauer og uddannelsesmæssig baggrund og sværhedsgraden af ​​COVID-19-situationen i hvert land.

Deltagere blev rekrutteret via internettet i marts og april 2020, og den endelige stikprøve bestod af 53.524 deltagere fra 26 lande i alderen 18 til 110 år.

Oplevet stress blev målt med den meget anvendte Perceived Stress Scale (PSS), som indeholder 10 spørgsmål (fire omvendte scoringer) vedrørende forskellige subjektive følelser relateret til problemer, adfærd og coping på en 5-punkts-skala fra 0 (aldrig) til 4 (meget ofte). Samlet score fra 0-13 bliver betragtet som lav stress, 14-26 bliver betragtet som moderat stress, og scorer fra 27-40 betragtes som højt oplevet stress[1]. Skalaen/spørgeskemaet findes også i en dansk version[2], og figuren nedenfor viser de 10 spørgsmål, som indgår i skalaen.

Det er således et selvrapporteringsskema, som derfor har en vis usikkerhed, hvilket forskerne bag undersøgelsen da også påpeger.

Resultater af undersøgelsen

Resultaterne for de forskellige lande kan ses i tabel 1, og her finder man Danmark sammen med Schweiz og Finland som de mindst stressede, mens Tyrkiet efterfulgt af Polen og Japan er de mest stressede.

I den videre fremlæggelse af resultaterne af undersøgelsen præsenteres projektets seks hypoteser med svar:

Hypotese 1: Antallet af mennesker sammen – Oplever mennesker, som lever alene det højeste niveau af stress? Nej

Hypotese 2: Ægteskabelig status – Oplever enlige mennesker mere stress end gifte mennesker? Ja

Hypotese 3: Børn – Oplever mennesker med børn mere stress? Ja

Hypotese 4: Alder – Oplever yngre mennesker mere stress end ældre mennesker? Ja

Hypotese 5: Kultur – Oplever mennesker fra individualistiske kulturer mere stress? Nej

Hypotese 6: Køn – Oplever kvinder mere stress end mænd? Ja

Resultaterne sammenfattes i artiklen således: Højere niveauer af stress var forbundet med hhv. yngre alder, at være kvinde, lavere uddannelsesniveau, at være single fremfor gift, at bo med flere børn samt at bo i et land eller område med en mere alvorlig COVID-19-situation. Det fremhæves desuden, at civilstand var den variabel, der var stærkest forbundet med stressniveauer: at være gift eller samlevende ’beskytter mod stress’ under pandemien.

Artiklen nævner flere metodemæssige forbehold:

  • Brug af internettet til at indsamle data bevirker, at man ikke får fat i mennesker uden internet
  • Selv-rapportering har som metode flere fejlkilder
  • Undersøgelsen kan bare vise korrelationer, og beskriver ikke kausale sammenhænge
  • Det er et øjebliksbillede, da deltagerne bare har svaret én gang
  • Under dataindsamlingen har pandemien været på forskellige stadier i de forskellige lande, og derfor har mennesker fra forskellige lande og forskellige regioner i et land været under forskellige niveauer af lockdown

I Danmark, hvor skole og uddannelse for tiden sker hjemme foran skærmen, er der fokus på børns og unges trivsel, men det har denne undersøgelse ikke omfattet. I øvrigt følges den danske befolknings adfærd og trivsel under pandemien løbende i Hope-projektet (How Democracies Cope with COVID-19), som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet[3].

Resultaterne indsamlet under COVID-19-pandemien viser, at visse mennesker kan være mere modtagelige for at opleve forhøjede niveauer af stress. Denne viden kan bidrage til en bedre forståelse af oplevelsen af stress og kan bruges til at forebygge stress hos særlige målgrupper.

Selvom undersøgelsen var specifikt knyttet til lockdown i forbindelse med COVID-19, så viser undersøgelsen i et bredere perspektiv, at oplevelsen af stress i høj grad afhænger af baggrundsforhold og den kontekst, som den pågældende person befinder sig i, fx personens uddannelsesniveau og ægteskabsstatus.

[1] https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwi3s6C9-s_uAhUL6aQKHe3ZDKwQFjAIegQIAhAC&url=https%3A%2F%2Fdas.nh.gov%2Fwellness%2Fdocs%2Fpercieved%2520stress%2520scale.pdf&usg=AOvVaw3Mb6w0NiPfWTVPwvCcDymp

[2] https://www.arbejdsmedicin.rm.dk/om-os/nyheder/2016/ny-dansk-valideret-version-af-perceived-stress-scale/

[3] https://hope-project.dk/#/

Referenceliste

Kowal, M., Coll-Martín, T., Ikizer, G., Rasmussen, J., Eichel, K., Studzińska, A., … Ahmed, O. (2020). Who is the Most Stressed During the COVID-19 Pandemic? Data From 26 Countries and Areas. Applied Psychology: Health and Well-Being. https://doi.org/10.1111/aphw.12234

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.