Menu Luk

Udgivelser fra 2021 af undervisere på Psykomotorikuddannelsen

Her på bagkant af 2021 vil jeg nævne to udgivelser, som undervisere på psykomotorikuddannelsen har stået bag i det forgangne år:

  1. Bogen ’Psykomotoriske grundøvelser – metodiske og teoretiske perspektiver’
  2. ’Krop og trivsel i udskolingen – fra et elevperspektiv’ – en forskningsartikel om et tværfagligt aktionsforskningsprojekt med to folkeskoleklasser

Psykomotoriske grundøvelser

Bogen er redigeret af Ingrid Arild Jensen, og på forlagets hjemmeside kan man få mere information.

Forfattergruppen har inddelt bogen i tre dele, der beskæftiger sig med henholdsvis 1) psykomotorikfagets historiske rødder og meto­diske grundlag, 2) teoretiske perspektiver og nyere forskning og 3) en gennemgang af 15 psykomotoriske grundøvelser, som alle er grundigt beskrevet både metodisk og anatomisk.

Bogen tager grundøvelserne op til genbeskrivelse for at gøre øvelserne tilgængelige for alle og sikre, at også fremtidige generationer kan få glæde af øvelserne.

Målgruppen er både studerende på landets psykomotoriske uddannelser og færdiguddannede psykomotoriske terapeuter og afspændingspædagoger. Hertil kommer yogalærere og -udøvere, pædagoger og lærere, som vil bruge grundøvelser i egen praksis med voksne, børn og unge.


Krop og trivsel i udskolingen – fra et elevperspektiv[1]

Baggrund for uddannelsens involvering i det tværprofessionelle projekt ’Krop og trivsel i udskolingen’ var skolereformens mange nye tiltag, særligt bevægelse i løbet af skoledagen og trivsel. Bevægelse og andre kropslige tilgange har et potentiale til at fremme både fysisk og mental sundhed samt trivsel og læring, men implementeringen af elementerne fra skolereformen har været kritiseret for at være præget af en top-down-tænkning.

Inspireret af aktionsforskning blev formålet med forskningsprojektet at sætte fokus på elevernes perspektiv på krop og trivsel – deres ressourcer og deltagelse i det læringsmiljø, som de selv er med til at skabe.

Igennem otte måneder fulgte projektet to folkeskoleklasser (en 8.- og en 9.-klasse), og den aktionsforskningsbaserede tilgang bestod bl.a. af fremtidsværksteder med eleverne for at identificere barrierer og muligheder samt projektarbejde i mindre grupper af elever faciliteret af forskerne.

Fremtidsværkstederne skabte en ramme for at arbejde med elevernes perspektiver på hæmmende og fremmende faktorer ift. læringsmiljø, undervisningsformer og trivsel. Generelt var elevernes perspektiv på linje med visionerne i skolereformen om at skabe trivsel og et godt læringsmiljø med varierende læringsformer. Eleverne udtrykte på flere måder ønske om en mere varieret skoledag, og de forbandt trivsel og ’kropslighed’ på flere måder: både i forhold til at komme op fra stolen og være i aktivitet, men også i forhold til afslapning med puderum og wellness.

Projektet peger på flere potentialer for at fremme elevernes trivsel. Der kan med fordel indarbejdes tydelige rammer for bevægelse, så det ikke er tilfældigt, om det forekommer i en skoledag. Elevernes deltagelse kan tænkes ind i rammesætningen for trivselsaktiviteter på skolen, og forventningsafstemning kan fremmes via dialog mellem ledelse, lærere og eleverne/elevrådet. Det kan fx handle om at at udnytte faciliteter på nye måder og inddrage skolens omgivelser, samt at lærere og elever – evt. også på tværs af klasser – kan samarbejde og have fælles ansvar for forberedelse og gennemførelse af aktiviteter, der giver en mere varieret skoledag.

Selvom artiklen kun er en lille brik i et stort forskningsfelt, så illustrerer et helt nyt fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen januar 2022 om bedre mental sundhed og en styrket indsats mod psykiske lidelser, at artiklens pointer er yderst relevante.

Se dette tekstudsnit fra det faglige oplæg side 102:

”I folkeskoleregi findes den pålagte understøttende undervisning, der sigter mod at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel, som supplement til de obligatoriske fag. Der er generelt et udbredt fokus på trivselsfremmende indsatser i grundskolen, da forskningen peger på, at trivsel i skolen hænger sammen med reduceret frafald på ungdomsuddannelser og trivsel senere i livet. Hvordan skolerne vil omsætte den viden om elevernes trivsel, er op til hver skole, og der er gode erfaringer med en række forskellige tilgange, der retter sig fra et perspektiv på hele skolen ned til enkeltstående metoder. Målet er at igangsætte en indsats på mange fronter, der i fællesskab arbejder på at øge trivslen, derfor er det centralt at inddrage alle elever, lærere, forældre, ledelse og andre personalegrupper på skolen. De nuværende indsatser kan styrkes ved at stille krav om brug af virkningsfulde systematiske tilgange til at styrke det gode uddannelsesmiljø og elevernes mentale sundhed.”

Det vil i høj grad være relevant for psykomotoriske terapeuter at indgå i arbejdet med at styrke elevernes mentale sundhed og trivsel. I samarbejde med lærere og pædagoger kan man arbejde ud fra en bred forståelse af trivsel inkl. et kropsligt perspektiv.


[1] Olsen, S. S., Madsen, K. D., Stolpe, M. N., Damgaard, T. I., Nielsen, P. N., & Sederberg, M. (2021). Krop og trivsel i udskolingen – fra et elevperspektiv. Forskning & Forandring, 4(1), 80-97. https://doi.org/10.23865/fof.v4.2238

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.