Menu Luk

Trommere og lyttere – The curse of knowledge

Brødrene Chip Heath og Dan Heath har skrevet flere bøger om kommunikation og faktorer, der enten fremmer eller hæmmer ædfærdsændringer.  I første kapitel af bogen ”Made to stick” beskriver de et meget tænkevækkende eksperiment, som jeg vil gengive nedenfor. Kapitlet ligger sammen med supplerende materialer på brødrenes hjemmeside: https://heathbrothers.com/, hvortil man kan få adgang ved at opgive sin e-mail.

Trommere og lyttere – Tappers and Listeners[1]

I 1990 opnåede Elizabeth Newton en ph.d. i psykologi fra Stanford University ved at studere en simpel leg, hvor hun anviste forsøgspersonerne en af ​​to roller: “Trommer” eller “Lytter”. Trommerne modtog en liste med femogtyve kendte sange, såsom nationalsangen eller fødselsdagssangen.  Hver enkelt trommer blev bedt om at vælge en sang og tromme rytmen for en lytter (ved at banke let på bordet). Lytterens opgave var at gætte sangen ud fra den rytme, der blev trommet.

Lytterens job i dette eksperiment er ret vanskelig. I løbet af Newtons eksperiment blev der trommet 120 sange. Lytterne gættede kun 2,5 % af sangene: 3 ud af 120.

Men her kommer grunden til, at eksperimentet var værd at skrive en ph.d.-afhandling i psykologi om. Før lytterne gættede på sangens titel, bad Newton trommerne om at forudsige chancen for, at lytterne ville gætte rigtigt. Trommerne mente, at chancen var 50 %.

Trommerne fik deres budskab frem én gang ud af 40, men de troede, at de ville få det igennem én gang ud af to. Hvorfor?

Når en trommer slår i bordet, så hører hun sangen i sit hoved. Prøv bare selv – trom ”Det er et yndigt land”. Det er umuligt at undgå at høre sangen i dit hoved. Men lytterne kan imidlertid ikke høre sangen – alt hvad de hører, er en række usammenhængende bankelyde, som en slags bizar morsekode.

I eksperimentet var trommerne forbløffede over, hvor svært det var for lytterne at opfange, hvilken sang der var tale om. Er det ikke indlysende? Hvordan kan du være så dum?

Det er svært at være trommer. Problemet er, at trommerne har fået en viden (sangtitlen), der gør det umuligt for dem at forestille sig, hvordan det er at mangle den viden. Når de trommer, kan de ikke forestille sig, hvordan det er for lytterne blot at høre bankelyde frem for en sang. Dette er The Curse of Knowledge[2] (indsigtens forbandelse/forbandelsen ved viden). Når vi først ved noget, har vi svært ved at forestille os, hvordan det er ikke at vide det. Vores viden har “forbandet” os. Og det bliver svært for os at dele vores viden med andre, fordi vi ikke uden videre kan genskabe en sindstilstand, som vores lytteres.

Trommer/lytter-eksperimentet genopføres hver dag over hele verden. Trommerne og lytterne er direktører og deres medarbejdere, lærere og studerende, politikere og vælgere, marketingfolk og kunder, skribenter og læsere. Alle disse grupper er afhængige af løbende kommunikation, men ligesom trommerne og lytterne, så lider de af en enorm ubalance i den information, som de hver især besidder. Når en administrerende direktør taler om “værdiskabelse for aktionærerne”, så afspilles der en melodi i hendes hoved, som medarbejderne ikke kan høre.

Den resterende del af ”Made to stick”-bogen handler med afsæt i ovenstående om en række principper, som man kan arbejde med – udover den simple ting at spørge til, hvad dine lyttere hører dig spille. Jeg vil ikke gå yderligere ind i disse principper her, men blot vise modellen, som Heath-brødrene arbejder ud fra igennem bogen – se figuren nedenfor[3]. Læs evt. mere om at øge din kommunikations klæbeevne i bogen og/eller i ressourcerne på hjemmesiden.

Uanset om du læser mere om det eller ej: Da vi alle stort set på daglig basis er trommere i mange forskellige situationer, så kan vi alle – ved at have en opmærksomhed på fænomenet – være med til at mindske konsekvenserne af forbandelsen og skabe bedre kommunikation på baggrund af en fælles forståelse og et fælles sprog.


[1] https://heathbrothers.com/member-content/made-to-stick-chapter-1/, s. 17-18.

[2] The curse of knowledge defineres på Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Curse_of_knowledge, som en kognitiv bias (skævhed), der opstår, når et individ, der kommunikerer med andre individer, antager, at disse har baggrundsviden til at kunne forstå.

[3] https://heathbrothers.com/member-content/made-to-stick-model/.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.