Menu Luk

Tænk hvis musklerne blev kortere

Tænk nu hvis ……. at det var rigtigt, at man bør strække ud, for ellers vil musklerne blive kortere efter, at man har brugt dem.

En af de muskler, som man bruger hver dag, er den store rygmuskel – m. erector spinae. Erector spinae strækker sig fra bækkenet og helt op til kraniet, og dens vigtigste virkninger er ekstension af hvirvelsøjlen samt holdningsmuskel med ansvar for at holde hvirvelsøjlen opretstående i den stående og siddende stilling. Dvs. altså sige, at man ikke kan undgå at bruge den, og derfor vil den være aktiv mange timer om dagen.

Hvis det var rigtigt, at muskler bliver kortere, når de bruges, som det fx hævdes som begrundelse for at lave udstrækning, så ville man gradvis få en kortere og kortere erector spinae (for der er mange, som ikke strækker denne muskel ud dagligt). Og hvis erector spinae bliver kortere, så vil man blive mere og mere bagoverbøjet og …. gå og kigge skråt op i luften.

Der er mange myter om udstrækning, men jeg vil opfordre til at holde hovedet koldt og have en kritisk og systematisk tilgang til om postulater er korrekte. Så kan man nemlig undersøge forskellige udstrækningsmetoder og de mulige effekter, som både kan være fysiske og mentale. Det vil jeg vende tilbage til i et andet blogindlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *