Menu Luk

Når synssansen ‘føler’ en berøring

Sansestimulation er et begreb og en metode, som bl.a. bruges for børn og demente[1]. Faktisk er sanser jo ’lavet til’ at blive stimuleret; de stimuleres stort set hele tiden, så ordet sansestimulation er lidt underligt – men det er en anden historie.

Berøring kunne være en af mange former for sansestimulation, og det er klart, at berøring ’stimulerer’ vores følesans. Imidlertid er følesansen faktisk mange forskellige ting, fx let berøring, vibration, tryk og temperatur, hvor hver sansemodalitet stimuleres af såkaldte adækvate stimuli, fordi der i huden ligger højt specialiserede sanseceller, der kan lave lige netop et slags stimulus om til nerveimpulser (kaldet aktionspotentialer), som via de sensoriske nervefibre ledes ind i centralnervesystemet – først rygmarven og dernæst hjernen. Jo kraftigere stimulus, desto højere frekvens af aktionspotentialer i den sensoriske nerve.

Imidlertid er frekvensen af aktionspotentialer i de sensoriske nervebaner blot et ud af flere forhold, der har betydning for hvilken sanseinformation, man vil opfatte. Fx kan man ikke mærke de solbriller, som har siddet i panden et stykke tid. Det skyldes at der i thalamus, som er placeret lige under storhjernen, sker en større eller mindre frasortering af aktionspotentialerne fra alle vores sanser undtagen lugtesansen. Derved får man kun et overordnet billede af situationen, som den reelt var ’nede hos’ hver enkelt sansecelle i hele kroppen – og det er nok meget godt.

Men nu kommer vi til hovedemnet for denne artikel, for der er yderligere en faktor, som har væsentlig betydning for, hvordan vi opfatter information fra sanserne, og det vil jeg illustrere ved at vise resultaterne af tre forskellige forsøg.

1. Ellingsen et al., 2014:

Man skulle tro, at vurderingen af, hvor behagelig en berøring føles, kommer fra følesansen – men det viser sig at den kommer fra synssansen. I hvert fald forstået på den måde, som det blev vist i dette forsøg. Mens forsøgspersonerne blev stimuleret med en standardiseret behagelig berøring, fik de forevist billeder af et af nedenstående billeder af ansigter. Resultatet var, at de taktile stimuli blev vurderet til at være mere behagelige, når det blev kombineret med et glad ansigt, og mindst behagelige sammen med et vredt ansigt.

2. Gazzola et al., 2012:

Her var forsøgspersonerne en gruppe heteroseksuelle mænd, som i lighed med overfor skulle vurdere behageligheden af en standardiseret berøring. Man manipulerede forsøgspersonernes opfattelse af, hvem der gav dem berøringen: i den ene runde var det tilsyneladende en kvinde, mens det var en mand i den anden runde. I virkeligheden blev berøringen udført af den samme kvinde i alle runderne. Resultatet af forsøget var at berøringen blev vurderet mere behagelig, når den opfattes som givet af en kvinde fremfor af en mand.

3. Croy, D’Angelo, & Olausson, 2014:

Det er dog ikke kun synssansen, som kan ’snyde’ følesansen. I dette forsøg foregik berøringen, mens forsøgspersonerne samtidigt blev udsat for hhv. behagelig roseduft og ubehagelig civettelugt. Forsøgspersonerne vurderede, at berøringen var mere behagelig, når der samtidig var en duft af roser omkring dem.

I forhold til indledningens omtale af sansestimulation, så er det en vigtig uddybning, at sansning ikke er en ’neutral’ og direkte virkende faktor. Artiklens pointe er, at det er konteksten og ’motivationstilstanden’ for individet, der er afgørende for, hvordan en sansning rent faktisk bliver opfattet. Med andre ord så handler det om integrationen og perceptionen af sansninger – bottom-up-signaler fra kroppen bliver moduleret af top-down-processer fra hjernen.

Referencer

Croy, I., D’Angelo, S., & Olausson, H. (2014). Reduced pleasant touch appraisal in the presence of a disgusting odor. PLoS ONE. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0092975

Ellingsen, D. M., Wessberg, J., Chelnokova, O., Olausson, H., Laeng, B., & Leknes, S. (2014). In touch with your emotions: Oxytocin and touch change social impressions while others’ facial expressions can alter touch. Psychoneuroendocrinology. https://doi.org/10.1016/j.psyneuen.2013.09.017

Gazzola, V., Spezio, M. L., Etzel, J. A., Castelli, F., Adolphs, R., & Keysers, C. (2012). Primary somatosensory cortex discriminates affective significance in social touch. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. https://doi.org/10.1073/pnas.1113211109


[1] Sundhedsstyrelsen 2019: Viden og erfaringer om brug af sansestimuli til at forebygge og reducere udadreagerende adfærd på ældreområdet, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Sansestimuli.ashx?la=da&hash=923339158CFE6B9BAE8E8CCB7ABFF87ADCEB2E66

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.