Den kontekst, som behandlingen af en lidelse eller en sygdom foregår i, har meget større betydning, end man umiddelbart skulle tro. Flere ting kan udgøre behandlingen; det kan være medicin, operationer eller terapi, og dermed findes der utallige former for behandling, som hver især er mere eller mindre veldokumenteret. Og takket være forskningen i placebo og non-specifikke faktorer ved vi nu også, at man faktisk ikke kan give en behandling uden at lidelsen også påvirkes af den kontekst, som behandlingen gives i. Det ser faktisk ud til at mennesket er udviklet til at mindske lidelsen og igangsætte helbredelsesprocessen i samspil med opgivelserne, hvor andre mennesker spiller en stor rolle.
Placebo kaldes også nogle steder for non-specifikke faktorer, men der er bred anvendelse i forskningen (også blandt psykologer) af begrebet placebo. Placebo er en meget interessant model, hvor krop-psyke sammenhænge kan undersøges gennem eksperimenter, og hvor man efterhånden har en meget stor mængde viden – også om de mekanismer i hjernen, som ligger bag. Fabrizio Benedetti, Ted Kaptchuck og – i Danmark – Lene Vase er kendte forskere inden for feltet. Der vil altid være en placeboeffekt knyttet til en behandling/intervention: Nogle gange er den mindre, og så kan den medicinske (fx operation eller farmakologiske) være større. Andre gange har det vist sig, at der faktisk ikke er en effekt udover placebo. Men både placeboeffekterne og de ‘medicinske’ effekter er der altså samtidig – og dermed kan det være vanskeligt at skelne de forskellige elementer fra hinanden.
Hvad placebo effekter ikke er – Mange fænomener antages fejlagtigt at være placeboeffekter
Her nedenfor (et udklip på 5 minutter fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=oWPtIR-0Q_A) fortæller Howard Fields om en meget vigtig fejlkilde, som ofte giver fejlagtigt indtryk af årsagen til bedring af symptomer: Spontan remission (på engelsk også kaldet ‘natural history’) handler om, at symptomer meget ofte går væk af sig selv – og altså ikke er effekten af en given intervention.
I samme video på Youtube fortæller Howard Fields i udklippet herunder om fænomenet ‘regression to the mean‘, som er en anden typisk fejlkilde, fordi den ligger bag en tilsyneladende bedring af symptomer.
Men hvad er de egentlige placeboeffekter så?
Det er vigtigt at understrege, at man i megen forskning bruger en placebogruppe, fordi man på denne måde kan få den meget vigtige information om, hvor godt selve interventionen virker. Dette er en meget vigtig ’anvendelse’ af placebo, fordi et forsøg uden en placebogruppe fejlagtigt vil vise, at interventionen er mere effektiv, end den reelt er. Det skyldes både de ovennævnte fejlkilder (spontan remission og regression to the mean) samt de egentlige placeboeffekter, som er psykobiologiske fænomener i menneskets hjerne.
Lad os se på en definition af placeboeffekten (eller som Benedetti siger: placeboeffekterne, for det skal være i flertal, da der er mange forskellige). Definition af placebo fra Benedetti et al. 2011: How Placebos Change the Patient’s Brain (https://www.nature.com/articles/npp201081):
A real placebo effect is a psychobiological phenomenon occurring in the patient’s brain after the administration of an inert substance, or of a sham physical treatment such as sham surgery, along with verbal suggestions (or any other cue) of clinical benefit. Therefore, the effect that follows the administration of a placebo cannot be attributable to the inert substance alone, for saline solutions or sugar pills will never acquire therapeutic properties. Instead, the effect is because of the psychosocial context that surrounds the inert substance and the patient. In this sense, to the clinical trialist and to the neurobiologist, the term ‘placebo effect’ has different meanings. Whereas the former is interested in any improvement that may occur in the group of patients who take the inert substance, regardless of its origin, the latter is only interested in the improvement that derives from active processes occurring in the patient’s brain. In fact, the improvement in patients who are given a placebo can be ascribed to a vast array of factors, such as spontaneous remission of the disease (the so-called natural history), regression to the mean (a statistical phenomenon due to selection biases), patient’s and doctor’s biases, and unidentified effects of co-interventions.
Oversat med Google og lidt tilretning lyder det: En ægte placebo-effekt er et psykobiologisk fænomen, der opstår i patientens hjerne efter indgivelse af et uvirksomt stof eller af en falsk fysisk behandling, såsom falsk operation, sammen med verbale forslag (eller ethvert andet signal) om gavn ved behandlingen. Derfor kan den effekt, der følger efter administration af placebo, ikke alene tilskrives det uvirksomme stof, for saltvandsopløsninger eller sukkerpiller vil aldrig opnå terapeutiske egenskaber. I stedet skyldes effekten den psykosociale kontekst, der omgiver det inaktive stof (eller behandling) og patienten. I denne forstand har udtrykket ‘placeboeffekt’ forskellige betydninger for den kliniske forsøgsleder og for neurobiologen. Hvor førstnævnte er interesseret i enhver forbedring, der kan forekomme i gruppen af patienter, der tager det inaktive stof, uanset dets oprindelse, er sidstnævnte kun interesseret i den forbedring, der stammer fra aktive processer, der forekommer i patientens hjerne. Faktisk kan forbedringen hos patienter, der får placebo, tilskrives en lang række faktorer, såsom spontan remission af sygdommen, regression til middelværdien (et statistisk fænomen på grund af selektionsbiaser), patientens og lægens bias og uidentificerede effekter af co-interventioner.
Jeg finder det særdeles interessant, at der nogle så kraftfulde mekanismer og effekter knyttet til placebofænomenet. I en psykomotorisk sammenhæng lægger det op til at fordybe sig i de elementer, som udgør den psykosociale kontekst. For herefter vil man kunne bruge det aktivt i mødet med borgeren, og samtidig vil man opnå solidt videnskabeligt belæg for denne vigtige del af den psykomotoriske faglighed.
Referencer
Benedetti, F. (2021). Placebo effects. Oxford University Press.
Benedetti, F., Carlino, E. & Pollo, A. (2011). How Placebos Change the Patient’s Brain. Neuropsychopharmacology 36, 339–354. https://doi.org/10.1038/npp.2010.81