Menu Luk

Interoception er mere end bare transmission af nervesignaler fra kroppen

Jeg har tidligere nævnt interoception i andre blogindlæg, og da det er et meget interessant begreb, er det på sin plads at kigge nærmere på det. Der er i de senere år kommet en fornyet interesse for begrebet, og jeg vil starte med at vise citater fra tre nyere tekster om interoception.

Fra artiklen: ”Interoception and Mental Health: A Roadmap” af Khalsa med flere, 2018:

“Interoception refers to the process by which the nervous system senses, interprets, and integrates signals originating from within the body, providing a moment-by-moment mapping of the body’s internal landscape across conscious and unconscious levels” (Khalsa et al., 2018, s. 501).

Oversat til dansk: ”Interoception refererer til den proces, hvorved nervesystemet sanser, fortolker og integrerer signaler, der stammer fra kroppen, hvilket giver en øjeblik-for-øjeblik kortlægning af kroppens indre landskab på tværs af bevidste og ubevidste niveauer”.

Fra bogen ’The interoceptive mind’ af Tsakiris & De Preester, 2019:

”Interoception is the body-to-brain axis of signals originating from the internal body and visceral organs (such as gastrointestinal, respiratory, hormonal, and circulatory systems). It plays a unique role in ensuring homeostasis. Interoception therefore refers to the sensing of the state of the inner body and its homeostatic needs, to the ever-fluctuating state of the body” (Tsakiris & De Preester, 2019, s. v).

Oversat til dansk: “Interoception er krop-til-hjerne-aksen for signaler, der stammer fra den indre krop og organer (såsom gastrointestinale, respiratoriske, hormonale og kredsløbssystemer). Det spiller en unik rolle i at sikre homeostase. Interoception refererer derfor til sansningen af ​​den indre krops tilstand og dens homeostatiske behov, til kroppens evigt fluktuerende tilstand”.

Fra artiklen ”How do you feel? Interoception: the sense of the physiological condition of the body” af Bud Craig, 2002.

”It is important to recognize that this neural sensory system, interoception, is part of an entire network involved in homeostasis; that is, in the autonomic, hormonal and behavioural neural mechanisms that maintain optimal physiological conditions in the body and that respond in an integrated and ongoing fashion to all interior and exterior environmental challenges, ranging from exercise, dehydration or altitude to injury, sepsis or social interactions” (Craig 2002, s. 664).

Oversat til dansk: “Det er vigtigt at erkende, at dette neurale sansesystem, interoception, er en del af et helt netværk involveret i homeostase; det vil sige i de autonome, hormonelle og adfærdsmæssige neurale mekanismer, der opretholder optimale fysiologiske forhold i kroppen, og som reagerer på en integreret og løbende måde på alle indre og ydre miljømæssige udfordringer, lige fra træning, dehydrering eller højde til skade, sepsis eller sociale interaktioner”.

Som det fremgår af citaterne, handler interoception kort fortalt om sansning, fortolkning og integration af signaler, som kommer fra kroppens indre. Dette skal forstås i modsætning til eksteroception (populært kaldet vores fem sanser) og desuden i modsætning til proprioception, som godt nok også kommer ’indefra’ – fra muskler og led. Interoception er knyttet til homeostase og det autonome nervesystem (se mere via dette link).

Betydningen af interoception – i en opdateret forståelse

Interoception er ikke et nyt begreb, det blev oprindeligt introduceret af Sherrington i 1906, men undersøgelser af Bud Craig fra 2002 og frem (fx Craig, 2002; Craig, 2003) har aktualiseret begrebet under overskriften: ’How do you feel? Interoception: the sense of the physiological condition of the body’, så for nylig er begrebet blevet ’revideret’ på flere måder:

  1. Interoception ses nu som det længe manglende sensoriske ’ben’ i det autonome nervesystem (ANS)
  2. Der er identificeret særlige baneforløb og områder for interoception i det centrale nervesystem (CNS)
  3. Interoception forbinder krop og hjerne og har dermed betydning for følelser og adfærd

Ad punkt 1: Interoception som det afferente ben i ANS:

”Another legacy from the Cannon era that did not survive the test of time is the view that the ANS is primarily an efferent motor system, with minimal visceral afferents necessary to support homeostatic reflex functions” (Berntson et al., 2019, s. 6).

Lige siden man i den første halvdel af 1900-tallet begyndte at tale om det autonome nervesystem, har man primært set det som et visceromotorisk system, der styrer organer, væv mv.

Det nye er, at Bud Craig har påvist, at en gruppe specifikke nerveceller er ’afsat til’ at lede sensorisk information fra hele kroppen – ikke kun indvolde – og føre informationerne om kroppens tilstand til interoceptive cortexområder (se næste punkt nedenfor). Nervecellerne kaldes umyeliniserede ’small-diameter’ afferenter, og de fører sansningerne mod CNS i både det såkaldte lamina 1-system i rygmarven samt i vagusnerven.

Dermed har man identificeret de længe savnede perifere og centrale sensoriske komponenter af det autonome nervesystem (Craig, 2013, s. 103).

Ad punkt 2: Dele af det centrale nervesystem handler om interoception:

”Interoception report aspects of the physiological condition of the body conveyed by small-diameter sensory fibers and the lamina 1 spinothalamic pathway to the interoceptive cortex” (Craig 2015, s. 4).

”Feelings (..) from the body (..) are based on activity in body maps that occupy specific portions of interoceptive cortex” (Craig 2015, s. 4).

Man har traditionelt set på ANS som i høj grad automatisk og refleksstyret. Selvom ordet autonomt hænger ved, så er man i dag klar over, at det ikke er et selvstyrende system, men at der sker integration og styring i interoceptive områder på cortex, fordi lamina 1-systemet nævnt ovenfor står i forbindelse med insula (og anterior cingulate cortex) i hjernebarken. Dvs. at på samme måde som det somato-sensoriske cortex har en repræsentation af følesansen for hele kroppens overflade, så ’indeholder’ insula et overordnet ’kort’ over kroppen, og derved kan insula siges at være den viscero-sensoriske cortex (Critchley et al., 2013, s. 72). Denne viden hænger i øvrigt godt sammen med, at de fleste mennesker kan mærke mange forskellige sansninger fra deres krop.

Se en uddybning af punkt 1 og 2 i blogindlægget om det autonome nervesystem.

Ad punkt 3: Interoception som del af krop-psyke-forbindelsen:

”Feelings from interoceptive sensations not only have a sensory, but also an affective, motivational aspect and are always related to the homeostatic needs of the body. They are associated with behavioral motivations that are essential for the maintenance of physiological body integrity” (Schleip, 2012).

”These feelings of internal states help to guide behavioural decisions that affect survival and quality of life by producing a ‘perceptual  landscape’ that represents the emotional significance of a particular stimulus that is being experienced” (Craig 2002, s. 663).

”Relatively recent interoception has gained a rapidly expanding interest in the study of human mind. The seminal work of Bud Craig and Antonio Damasio, despite their differences, placed the visceral milieu, its homeostatic functioning, and our interoceptive awareness thereof at the center stage of self-awareness” (Tsakiris & De Preester 2019, Side v-vi i Preface).

Den nye viden gør det specielt interessant at kigge mere på interoception mht. betydning for forbindelsen mellem krop og psyke, herunder perception og opmærksomhed, velvære, beslutningstagen og adfærd.

Craig (2015) påpeger, at denne forståelse af interoception giver et solidt grundlag for teorierne om embodiment af ​​følelsesmæssig bevidsthed – især understøtter de James-Lange-teorien om emotioner og følelser og dens moderne forbedringer, såsom hypotesen om somatiske markører. Dette er desuden knyttet til begrebet interoceptive awareness, som bl.a. det validerede spørgeskema ’MAIA (Multidimensional Assessment of Interoceptive Awareness)’ handler om – og som kan bruges både til forskning og klinisk praksis.

Samlet set er det i høj grad relevant for den psykomotoriske terapi at kende denne viden samt at benytte sig af denne forbindelse mellem sansning af kroppens tilstand og velvære og sundhed.

Konklusion

Kroppens tilstand ledes gennem nyligt identificerede baner i rygmarven til interoceptive områder på hjernebarkniveau. Regulering af homeostase er stadig centralt, men nu kobles denne information fra kroppen også med hvordan man oplever at have det (et krop-psyke samspil). Interoception handler dermed både om regulering af ​​homeostase samt mere bredt om opmærksomhed, beslutningstagen, velvære og adfærd.

Ovenstående repræsenterer den nye viden om interoception, men da dette imidlertid er en delvis ny forståelse, er den ikke med i almindelige grundbøger i fysiologi, og dermed præsenteres et meget begrænset billede af interoception. Det håber jeg, at dette blogindlæg og litteraturen i listen nedenfor kan afhjælpe (nogle af forskningsartiklerne ligger åbent tilgængeligt på nettet – tryk på linkene). Se desuden mere om interoception i blogindlægget om body awareness.

Litteratur

Berntson, P., Gianaros, J., & Tsakiris, M. (2019). lnteroception and the autonomic nervous system: Bottom-up meets top-down. I Tsakiris, M. & De Preester, H. (Red.), The interoceptive mind: From homeostasis to awareness (s. 3–23). Oxford University Press.

Craig, A. D. (2002). How do you feel? Interoception: the sense of the physiological condition of the body. Nat Rev Neurosci 3, 655–666. https://doi.org/10.1038/nrn894

Craig A. D. (2003). Interoception: the sense of the physiological condition of the body. Current opinion in neurobiology, 13(4), 500–505. https://doi.org/10.1016/s0959-4388(03)00090-4

Craig A. D. (2013). Cooling, pain, and other feelings from the body in relation to the autonomic nervous system. Handbook of clinical neurology, 117, 103–109. https://doi.org/10.1016/B978-0-444-53491-0.00009-2

Craig, A. D. (2015). How do you feel? An interoceptive moment with your neurobiological self. Princeton University Press.

Critchley, H. D., Eccles, J., & Garfinkel, S. N. (2013). Interaction between cognition, emotion, and the autonomic nervous system. Handbook of clinical neurology, 117, 59–77. https://doi.org/10.1016/B978-0-444-53491-0.00006-7

Khalsa, S. S., Adolphs, R., Cameron, O. G., Critchley, H. D., Davenport, P. W., Feinstein, J. S., Feusner, J. D., Garfinkel, S. N., Lane, R. D., Mehling, W. E., Meuret, A. E., Nemeroff, C. B., Oppenheimer, S., Petzschner, F. H., Pollatos, O., Rhudy, J. L., Schramm, L. P., Simmons, W. K., Stein, M. B., Stephan, K. E., … Interoception Summit 2016 participants (2018). Interoception and Mental Health: A Roadmap. Biological psychiatry. Cognitive neuroscience and neuroimaging, 3(6), 501–513. https://doi.org/10.1016/j.bpsc.2017.12.004

Schleip, R. (Red.). (2012). Fascia: The tensional network of the human body: the science and clinical applications in manual and movement therapy. Churchill Livingstone/Elsevier.

Tsakiris, M., & De Preester, H. (Red.). (2019). The Interoceptive Mind: From Homeostasis to Awareness. Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/oso/9780198811930.001.0001

Supplerende oversigtstekst som der er fri adgang til: Tsakiris, M., & Critchley, H. (2016). Interoception beyond homeostasis: affect, cognition and mental health. Philosophical transactions of the Royal Society of London. Series B, Biological sciences, 371(1708), 20160002. https://doi.org/10.1098/rstb.2016.0002

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.