Menu Luk

En casehistorie om eksamensangst

På vej på arbejde for nylig hørte jeg et indslag i Radioavisen om en pige, der havde ’nedkæmpet’ sin eksamensangst og nu med flere års forsinkelse var blevet hf-student. Betablokkere var blevet hendes løsning og redning.

Betablokkere er et lægemiddel som primært bruges ifb. en række hjertesygdomme og som virker ved at sænke hjertets aktivitet.

Prøv at lytte til hvordan, hun selv beskriver det i det to minutter lange indslag i Radioavisen nedenfor.

Hvorfor synes jeg, at dette er fagligt interessant? Fordi hun så tydeligt sætter ord på den oplevede sammenhæng mellem krop og psyke: ”Jamen, de har jo fjernet alle de her fysiske symptomer, jeg har ved min eksamensangst, fordi altså jeg kan slappe af, jeg kan trække vejret ordentligt, altså mit hjerte det hamrer ikke af sted, og det er ligesom, der bare kommer noget ro på”.

Dermed kan denne casehistorie illustrere den tætte kobling mellem krop og psyke, som man desværre ofte glemmer. Denne lille bid empiri passer godt med teorien om emotioner, som psykologen William James præsenterede i slutningen af 1800-tallet, og som bl.a. Antonio Damasio har arbejdet videre med i de seneste tre årtier.

I nedenstående to citater fra James illustreres sammenhængen mellem kropstilstand (emotion) og den oplevede følelse.

”Hvis vi forestiller os en stærk emotion og derpå forsøger at abstrahere alle følelserne af dens kropslige symptomer fra vores bevidsthed om den, vil vi konstatere, at der intet er tilbage, ikke noget ’mentalt’, der kan konstituere emotionen, og at det eneste, der er tilbage, er en kold og neutral intellektuel perceptionstilstand” (Damasio, 1999, s. 145).

”Det er helt umuligt for mig at forestille mig, hvilken form for frygtemotion der skulle være tilbage, hvis der hverken var denne følelse af øget hjerterytme eller kortåndethed, af skælvende læber eller svage lemmer, eller af gåsehud eller ondt i maven. Kan man tænke sig et raserianfald uden at forestille sig et heftigt åndedræt, et blussende ansigt, udspilede næsebor, sammenbidte tænder, en impuls til at handle voldsomt, men derimod slappe; muskler, roligt åndedræt og et fredfyldt ansigt?” (Damasio, 1999, s. 145).

Se evt. mere om Damasios beskrivelser af emotioner, følelser og somatiske markører i dette blogindlæg.

Som afrunding vil jeg lige bemærke, at dette blogindlæg ikke handler om at anbefale eller fraråde brugen af medicin ved eksamensangst. Jeg primært nysgerrig på sammenhængen mellem krop og psyke, og herunder tænker jeg, at der meget vel kunne være psykomotoriske metoder, som ligeledes kunne bringe kroppen i ro og dæmpe angsten.

Referencer

Damasio, A. (1999). Descartes’ fejltagelse. Hans Reitzels forlag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *