Menu Luk

Forbindelseslinjer mellem krop og psyke

’Et hoved kan hovmode sig og anse sig selv for hovedsagen, fordi det er øverst – i hvert fald i arbejdstiden, i sengetiden er det på lige fod (hvis man kan sige det om et hoved) med kroppen – men som alle i toppen får det sin kraft nedefra. Vist kan det styre lemmerne i én bestemt retning, men det kan ikke i længden eller højden hæve sig over alle dybere tilskyndelser, ikke overlegent se ned på alt hvad der kommer nedefra, for alt kommer nedefra, ikke kun de hovedløse indfald, men også de store hovedtanker, som det kan have så svært ved at finde ord for at det til sidst bilder sig ind at det hele drejer sig om ord. Når hovedet vil være overhoved, tale med egen mund, glemmer at være talerør for hele kroppen på demokratisk-biologisk grundlag, så får det hele kroppen på nakken.’

(Uddrag af digtet ’Hold i nakken’, Villy Sørensen: Vejrdage, Gyldendal, 1980).

Samspillet mellem psyke og krop og ligeledes mellem krop og psyke er alment kendt, men det er ikke altid så let at forstå, hvordan det egentlig foregår. Thomas Nielsen præsenterer i bogen ’Psyke og cancer – om psykologiske faktorers betydning for udvikling af kræftsygdomme’ forskellige relationer mellem psyke og sygdom. Jeg vil i dette blogindlæg tage afsæt i nedenstående figur og gennemgå fire forskellige forbindelseslinjer mellem psyke og krop.

  1. Psykosomatisk – Indre: fysiologiske
  2. Psykosomatisk – Ydre: adfærdsmæssige
  3. Somatopsykisk – Indre: fysiologiske
  4. Somatopsykisk – Ydre: kognitive og sociale

Figur 1: Forbindelseslinjer mellem det psykiske og det kropslige (Nielsen, 1994).

Min beskrivelse nedenfor er ikke en komplet beskrivelse over alle forbindelsesmuligheder mellem krop og psyke. Formålet er dels 1) at præsentere en struktureret fremstilling af arten af forbindelseslinjer, og 2) at give eksempler på de spor (systemer og mekanismer), som kan være i spil under hver overordnet forbindelseslinje: hvordan aktivitet i den ene del kan påvirke den anden del.

1. Psyko-somatisk – Indre: fysiologiske

De indre fysiologiske forbindelser fra psyke til krop, som ofte kaldes psykosomatiske, handler om, at psykiske tilstande kan medføre ændringer i de kropslige processer.

På et psykisk niveau kan eksempelvis både konkrete stressorer, men også bare tanker om en forestående udfordring (fx eksamen), føre til et stressrespons, som er en ændring i den kropslige tilstand. Amygdala, anterior cingulate cortex og andre dele af hjernen er involveret i emotionel bearbejdning og følelsesmæssige tilstande, og det vil ofte være disse områder af hjernen, som overordnet aktiverer nedenstående systemer.

  • Hypothalamus igangsætter output i det autonome nervesystem, som leder til en lang række ændringer i organernes og vævenes aktivitet og tilstand
  • Hypofysen (styret af hypothalamus) udskiller en lang række hormoner, som har virkninger mange steder i kroppen

Desuden kan højere niveauer af kortisol påvirke immunsystemets virkning i kroppen, og man kunne også her pege på forringet søvn som følge af psykisk belastning.

2. Psyko-somatisk – Ydre: adfærdsmæssige

Den ’ydre’ el. ’indirekte’ forbindelse fra psyken til kroppen går via individets adfærd, som kan variere på baggrund af forskellige psykiske tilstande. Det kan påvirke kroppen på følgende måder:

  • Uforsigtig adfærd kan medføre ulykker, som skader kroppen
  • Hvis man fx pga. travlhed, stress, bekymring el. andre belastende omstændigheder ryger mere, drikker mere, spiser dårligere og/eller er mindre aktiv, så kan det lede til forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, kronisk inflammation o.l., som er markører for sygdom
  • Omvendt når man bevidst eller ubevidst tager de ’sunde valg’, som forebygger sygdom og fremmer sundhed

3. Somato-psykisk – Indre: fysiologiske

Kropslige forandringer kan påvirke psyken på flere måder – både i skadelig og gavnlig retning. Den psykiske tilstand kan påvirkes af:

  • Nervesystemets interoceptive del, som løbende registrerer, hvordan kroppen har det. Bud Craig har udforsket og beskrevet både den perifere Lamina 1-komponent og den centrale del insula, hvor sanseinformationen integreres på cortex-niveau i hjernen. Flere af Craigs artikler hedder ‘How do you feel’ i forskellige varianter, og den gennemgående pointe er, at kroppens tilstand er afgørende for, hvordan man har det – og man vil så ofte kunne reagere på det på baggrund af denne sanseinformation, både ubevidst og bevidst.
  • Kredsløbet, som leverer blod m.m. til hjernen. Nedsat blodtilførsel til hjernen pga. åreforsnævring el. blodprop kan medføre psykiske forandringer, fx svækket kognition og mange andre.
  • Tumorer og andre ændringer i nervesystemets anatomi og dermed funktion. Neurologiske forstyrrelser i hjernen kan være årsag til psykiske lidelser.
  • Vækstfaktorer, der fungerer som signalmolekyler mellem cellerne. Ved fysisk aktivitet dannes fx BDNF, VEGF, FGF2, IGF1 – samt endorfiner og endocannobinoider, der populært sagt er gødning for hjernen og fremmer fx hukommelse, læring og humør.
  • Hormoner, der føres med blodbanen rundt i kroppen, og på forskellige måder kan påvirke den psykiske tilstand; eksempelvis kønshormoner og kortisol.
  • Immunforsvaret, der reagerer på kropslige tilstande. Low-grade inflammation er en tilstand, der bl.a. kan kobles til type 2-diabetes, fedme, rygning og inaktivitet. Denne inflammation, der udspringer fra kroppen, kan påvirker flere hjernefunktioner negativt.
  • Tarmbakterier, der tilsyneladende afspejler både fysiske og psykiske egenskaber. Fx er det vist, at ændring af tarmbakterier kan lindre autismesymptomer hos unge mennesker, og at mus, som fik transplanteret tarmflora fra personer med autisme, selv udviklede autismelignende symptomer.

Desuden er det oplagt at nævne emotioner i denne forbindelse. Forskningen i emotioner fx hos Damasio viser, at der er en tæt forbindelse mellem kropstilstande (emotioner), følelser og kognition. Emotioner forstået som ændringer i kropstilstande yder et nødvendigt bidrag til hjernens beslutningsproces og sociale og følelsesmæssige funktion.

4. Somato-psykisk – Ydre: kognitive og sociale

Den ydre forbindelse mellem krop og psyke kan illustreres ved de psykiske reaktioner, der er på oplevelsen af en sygdom og dens følger. Når ’kroppen har det anderledes’ end sædvanligt, så kan det have indvirkning på psyken. Den psykiske tilstand kan påvirkes af:

  • Frygt og bekymring for sygdommens konsekvenser
  • Frustration og ærgelser over hadicappende eller forstyrrende indflydelse på dagligdagen
  • Psykiske reaktioner på smerte/kvalme
  • Psykiske reaktioner på sygdommens sociale konsekvenser
  • Med modsat fortegn, så kan positive oplevelser af kroppen give velvære og samt fremme muligheder for sociale aktiviteter

Opsamling

Ovenstående gennemgang illustrerer de overordnede typer af forbindelseslinjer. I praksis er der et meget tæt og komplekst reciprokt samspil mellem krop og psyke, som endda foregår via ad flere forskellige systemer end de ovenfor nævnte: det er en flersporet OG dobbeltrettet forbindelsesvej, hvor den ene del informerer den anden – og dermed kommer til at udgøre en helhed.

Så kroppen inkl. psyken bør forstås helhedsorienteret, men den analytisk tilgang ovenfor kan være med til at tydeliggøre, at det terapeutisk giver mulighed for at gå ad flere veje og igangsætte flere systemer og mekanismer, og fx påvirke psykiske forhold via nogle mere håndgribelige kropslige tilgange. I øvrigt er der tegn på, at mennesker, der bedre kan bedømme deres egen kropstilstand præcist (interoceptive accuracy), har bedre følelsesmæssig og kognitiv funktion, så dermed er der endnu et argument for at bruge kropslige tilgange.

En sidste bemærkning angående arv og miljø, som Nielsen også nævner i sin figur. Selvfølgelig kan genetiske forhold spille en rolle, og der er ingen tvivl om, at levekår – både tidligere og nuværende – har meget stor betydning for både kropslige og psykiske forhold. Fx er det vist, at ensomhed kan have store helbredsmæssige konsekvenser. Imidlertid er det svært entydigt at fastslå i hvor høj grad – og i hvilken retning – arv og/eller miljø er i spil, når vi taler om lige netop samspillet mellem krop og psyke.

Referencer

Nielsen, T. (1994). Psyke og cancer – om psykologiske faktorers betydning for udvikling af kræftsygdomme. Dansk psykologisk Forlag.

Sørensen, V. (1980). Vejrdage. Gyldendal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *